B - Personbil

​Når du har besluttet dig for at tage kørekort, er det vigtigt at få valgt den køreskole der er den rigtige for dig. Den køreskole der kan lære netop dig, at begå dig bedst muligt i trafikken af hensyn til din egen og andres sikkerhed.

Vi har valgt at lave relativt små teorihold så der bliver mere tid til den enkelte elev. Du vil desuden ALTID have samme kørelærer gennem hele forløbet, dvs både i teorilokalet og i skolevognen. Dette er en fordel for dig, idet vi nemt kan drage paralleller mellem teori- og praktisk undervisning. Jo mere tryg du føler dig, jo nemmere har vi ved at lære dig at køre bil.

Vi vægter endvidere at vores undervisning er underholdende, for selvom færdselsteori er en alvorlig sag kan man faktisk godt have det sjovt mens man lærer det.

Vi har valgt at holde ekstra teorilektioner i forhold til lovens krav. Noget der er medvirkende til at netop din teoriprøve gerne skulle blive en succesoplevelse i første forsøg. De ekstra teorilektioner er naturligvis uden beregning for dig.

For at få kørekort til personbil kræver kørekortbekendtgørelsen som minimum følgende:

- 29 teorilektioner samt 24 kørelektioner. De 24 kørelektioner er fordelt på 4 lektioner på lukket øvelsesplads, 16 lektioner på vej inkl. mørkekørsel samt 4 på køreteknisk anlæg.

Hver lektion har en varighed på 45 minutter.

Øvelseskørsel kan tidligst påbegyndes 3 mdr. før du fylder 18 år.​

KØREKORT TIL 17 ÅRIGE:​

Vi tilbyder naturligvis også kørekort til 17 årige. Du kan starte på forløbet når du er 16 år og 9 måneder og kan aflægge køreprøve på din 17 års fødselsdag. Der er imidlertid nogle forholdsregler du skal være opmærksom på, idet du kun må føre bilen sammen med en ledsager indtil du fylder 18 år. Tryk på linket herunder for at få helt styr på reglerne:

https://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/koerekort-til-17-aarige

Kontakt os

Ønsker du at få mere at vide om køreskolen, priser, holdstart - så send os en mail via vores formular.​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Nyttige links

Kenneth Sand Køreskole ApS

Telefon: 30 62 36 07​ / 30 46 03 50

E-mail: info@kennethsand.dk 

Nørresundby

Østerbrogade 148

9400 Nørresundby​​